Rustlaget bliver en bremse, ikke en forsegling

Cortenstål er en type vejrbestandigt stål med legeringsstoffer, blandt andet kobber og krom, som hjælper overfladen med at danne et tættere rustlag end almindeligt stål. Under passende forhold hæfter laget godt og gør det sværere for vand og ilt at nå ind til metallet. Dermed falder hastigheden af den videre korrosion.

Den almindelige antagelse er, at rust enten ødelægger metallet eller gør overfladen færdigbehandlet. Cortenstål passer ikke helt i nogen af de to kasser. Den beskyttende patina udvikler sig gradvist, og stålet er ikke rustfrit. En brun overflade er derfor hverken et løfte om ubegrænset levetid eller en garanti mod afsmitning.

Overfladen skal også kunne tørre

Patinaen udvikler sig bedst, når overfladen skiftevis bliver våd og tørrer. Derfor betyder placeringen meget. En fritstående side, som får luft efter regn, har andre vilkår end en underkant, der står i vådt løv. Vedvarende fugt kan hindre det beskyttende lag i at udvikle sig som ønsket.

Det samme gælder steder, hvor jord eller stillestående vand holder stålet konstant fugtigt. Salt kan desuden øge korrosionen, eksempelvis nær havet eller ved arealer med tøsalt. Den praktiske kontrol er konkret: Se efter vand, der bliver stående ved bunden, og blade eller jord, som spærrer for afløb og tørring. Fjern det, der spærrer. Bliver vandet stadig stående, skal afløbsforholdene eller placeringen ændres.

Regnen kan flytte rusten over på fliserne

Pletterne opstår, når vand fører jernholdige korrosionsprodukter fra stålets overflade videre til belægningen. Risikoen er ofte størst, mens patinaen dannes, men en ældre overflade er ikke nødvendigvis fri for afsmitning. En plantekasse kan derfor have en beskyttende rustoverflade og samtidig sende rustfarvet vand ud på terrassen. Besøg Staalhaven for plantekasser i stål, og tag højde for afsmitning ved placeringen.

Porøse materialer som beton og natursten kan optage misfarvningen, så den bliver vanskelig at fjerne. Lyse fliser gør sporene særlig synlige. Terrassens fald betyder også noget: Vandet kan løbe væk fra kassen og samle sig i fuger eller lavninger. Afstanden til stålet afgør derfor ikke alene, hvor pletten kommer.

Placér efter vandets vej – ikke kun efter udseendet

Før en cortenstålsgenstand placeres på en sart terrasse, bør ejeren undersøge, hvor regn og drænvand ender. Ved den planlagte placering kan lidt vand hældes på belægningen for at vise faldretningen. Løber det eksempelvis hen over lyse fliser til en lavning, er det ikke nok at beskytte området lige under kassen. Afløbshuller i en plantekasse skal også kontrolleres: Hvis de tømmer direkte ud over lyse fliser, bør placeringen ændres, eller vandet ledes kontrolleret væk uden at blokere afløbet.

Fødder kan skabe luft under stålet, men de stopper ikke i sig selv rustvand. En egnet opsamlings- eller afløbsløsning skal både beskytte belægningen og undgå stående vand omkring stålet. En bakke uden afløb kræver derfor tømning; ellers flyttes problemet blot til en beholder, der kan løbe over. Efter den første regn bør ejeren kontrollere, om vandet faktisk følger den valgte afledning. Opstår der pletter, bør et rensemiddel være godkendt til den konkrete flise eller sten og først afprøves diskret; syreholdige midler kan skade kalkholdig natursten.